onsdag den 22. juli 2015

2012 Friedrich Becker, Spätburgunder & 'B'


2012 Friedrich Becker, Spätburgunder
Vi smager på to spätburgundere fra det sydlige Pfalz, helt op ad den franske grænse. Beckers basis er en flot og ren pinot, med spændstighed og balance, kraft og krydret pinot-aromatik. Enkelt ja, men en stor fornøjelse at drikke. Fin duft af lidt gran og røg, men det er især den slanke, syrlige frugt af hindbær, ribs, skovjordbær osv. det handler om.
Det er i munden, den er bedst - balanceret og interessant, frisk men ikke uden tyngde, det er en substantiel vin i mellemfyldig stil. Becker chaptaliserer en lille smule mod slutningen af gæringen for at forlænge den og dermed udvikle aromaerne - og når så altså op på de 13/13,5, som han mener er ideelt for pinot.
Becker producerer oldschool med fx. spontangæring i åbne træfade og økologi, men stilistisk er det klassisk og midt-på-vejen.
Læs mere om Becker her hos Finare Vinare.

2012 Freidrich Becker, Spätburgunder ‘B’
Åh hvilken duft, det er så tydeligt at vi her er i et andet gear, selvom Beckers basis slet ikke virker så basis endda. Det her er pinot på et højt niveau. Fra begyndelsen har vi delikate, letsøde fadaromaer af smør, frugtig kaffe og groft knækbrød sammen med let og intens frugt af hindbær og ribs og aromatisk krydring af dild og spæd gran.
Ren og slank i munden, sød og blød frugt af fuldmodne hindbær og en tæt, meget salt smagsstruktur. Høj, vital syre og bittertoner af druekerner og lakridsrod. Anelse rustik afslutning med kantet bitterhed i de fnuglette tanniner, men overordnet en både kraftfuld og elegant pinot med delikat fadhåndtering og syre nok til at balancere de sødlige elementer. Det smager rigtig, rigtig godt og bliver sikkert kun bedre over de næste par år mindst. Druerne stammer fra første høst på GG'en Sonnenberg og lagrer 15 måneder på brugte barriques.

Becker har skiftet den helt svagt rosa baggrundsfarve på rødvinsetiketterne ud med en overtydelig røjvinsfarv’ og har fået skruelåg på de her to - langtfra basis i stil og kvalitet - spätburgundere. Det ydre betyder jo INTET (note to self), men det virker alligevel tarveligere end før.

Købt hos Extrabrut.dk


tirsdag den 14. juli 2015

Cascina Cucco, Barolo Cerrati ‘Vigna Cucco'



Det skal blive meget spændende at se hvad de nye ejere af Cascina Cucco vil med huset. Cairo-familien er godt nok big business, men de er ledende partner i EcorNaturaSi, stordistributør af økologiske og biodynamiske fødevarer, og da de købte Gavi-producenten La Raia i 2003 omdannede de huset til demeter-biodynamik. Det ville jo være fantastisk med en biodynamisk Barolo-producent i Serralunga - lad os se hvad der sker.

Imens kan vi se på hvordan det går med de seneste årgange. Måske er der allerede noget i gære, for de tre her 2007/2008/2009 demonstrerer en interesant udvikling mod det lysere og mere elegante. 2007 og 2009 er markant forskellige, og det kan ikke kun tilskrives årgangene, da de begge er (meget) varme og på den måde sammenlignelige. 2009 er overraksende let og frisk i stilen og sammenholdt med hvordan jeg husker 10’eren, fortsætter den udvikling. Stilskift hos Cucco? Man lagrer for eksempel nu top-baroloen her Vigna Cucco (som er det øverste af Cerrati-marken) et år på barriques og derefter på store fade - før i tiden var det udelukkende barriques, så vidt jeg husker.

2007 Cascina Cucco, Barolo Cerrati ‘Vigna Cucco'
07’eren lugter allerede gammel. Meget sød næse med dadler, svedsker, kandissukker, farin, karamel og amaretto. Lidt tjære og svampe kommer til. Men den brændt-bedske tone af ældet overmodenhed dominerer. 
Den er dog en del friskere i munden end man skulle tro. Rigtig god og meget lang syre, og god frugt af ribs og kirsebær. Tanninerne lukker flot og resolut. Varmen og bittertonerne af brændt karamel vender tilbage i finish. En lækker vin med substans og kraft - især i munden - men også sød og tæt på færdig. Det er tidligt for en Barolo.

2008 Cascina Cucco, Barolo Cerrati ‘Vigna Cucco'
08’eren er den i trioen her med de mest arketypiske barolo-træk. Godt med rust, kamfer, asfalt og trøffel i en tætvævet duft med frugt af modne, syrlige kirsebær.
Moden og intens i smagen med tæt frugt og syre og en kornet/grynet struktur. Måske med en lille tendens mod overekstraktion. Ellers fint balanceret og uden bedske toner. Tanninerne er ikke så markante og alkoholen trædder en lille smule frem i finishen, men ellers har afslutningen fine animalske fadtoner af smør og kød. Barolo i moderne stil uden at tabe druen af syne.

2009 Cascina Cucco, Barolo Cerrati ‘Vigna Cucco'
Overraskende frisk, kemisk og urtet i næsen. Lak og træbeskyttelse sammen med grønligt-søde toner a la skovmærke. Nye blåbær, roser og æblecidereddike i frugten, og en blød, sød tone af mælkechokolade.
Mindre koncentreret end 2008 og især 2007. Syren er også meget lavere end 2007 og frugten er mindre fokuseret, lidt slaphed i både syre, frugt og tanniner og med en relativt svag finish. Men måske er det lettere og mindre oppulente ikke kun dårligt? Det er ihvertfald en mere drikbar vin og et sympatisk trin i en udvikling som måske fungere bedre i 2010-årgangen. Men overordnet er det den mindst karakteristiske og svageste af de tre. Alligevel blev den tømt før 07’eren.

Carlo Merolli importerer Cascina Cucco.
Forskellen fra 07 til 09:


torsdag den 2. juli 2015

Lacrima di Morro d'Alba

Åh Lacrima! I sandhed intet verdensnavn, men hvilken drue. En af italiens talrige skjulte skatte - den her graver man op nordvest for Ancona i Marche, og vinene er som de andre røde marchesere mørke, frugtige og friskt strukturerede. Men særligt for lacrima er dens uhørt parfumerede aroma, en sand fest af intense blomster og syrligt-aromatiske krydderier. Lacrima-vine minder om den aromatiske piemonte-dandy Ruché og sydtyrols Lagrein med den friske og blødt mørke frugt.
Nogen import-succes er det nok ikke ligefrem, og derfor kan man heller ikke finde disse tre hos Carlo Merolli længere - medmindre vi kunder rejser et fælles folkekrav:) Lacrima er det værd.



2011 Giusti, Lacrima di Morro d’Alba
Jeg elsker den her vin! En utrolig floral, forførende og frugtig næse. En ren sommerhave af hyacinter, tulipaner, roser, lavendel. Og så dyb, mørk frugt af hyldebær, røde aromatiske æbler og og krydring af syrlige korianderfrø og sødlakrids.
I munden er der masser af markante, slanke bittertoner som laver en interessant kontrast til de sødmefulde blomsteraromaer og den runde frugt. Frugtsyren pibler næsten på tungen, så friskheden er i top. En enkel men alligevel mangefacetteret og legende vin der smiler til verden og vækker drikkeglæden og glæden i det hele taget. Macererer i tre uger på stål og lagrer et halvt år i store fade.



2010 Tavignano, Lacrima di Morro d’Alba ‘Barbarossa’
Lige så skøn og storforførende næse med den umiskendelige blomstrede tone, som kan være lidt svær at forklare. Det er en hyacintagtig aroma, og her er der også en syrlig krydret-røget tone af ribs, hvid røg og kardemomme som kan minde lidt om den man finder hos helt ung pinot noir.
Mere kantet i munden end Giustis 11’er, og slankere. Men stadig med den tætte, mørke frugtstruktur med rund, læskende profil i den hyldebær-prægede smag. Her er der tale om en basisvin med kort maceration og ren stål - men den er dælme charmerende og saftig - og parfumen har godt af den rustikke struktur.



2009 Giusti, Lacrima di Morro d’Alba ‘Rubbjano’
Den ene af Giustis toplacrima’er kommer fra én hektar med husets ældste stokke. Tre ugers maceration i træfade og et år på brugte barriques efterfølgende.
I duften er der masser af druens helt særlige florale karakteristisk af hyacint, syrén og brombærsyltetøj - her kombineret med tæt intensitet og fadaromatisk krydring: Nelliker, muskatnød, vanilie og peber.
I munden er der den mørke frugt som er så kendetegnende for lacrima, med kombinationen det bløde og det friske. Fadaromaer af gummi og krølfedt i finish og en lidt bedsk eftersmag med fadtanniner.
Lacrima mister her en hel del af sit særpræg ved den ‘seriøse’ behandling med barriques og flaskemodning. Den var nok sjovere for et par år siden, hvor den karakterisktisk parfumerede frugt formodentlig havde mere overtag.