Jeg ved det ikke faktuelt, men mit gæt er, at der ikke er meget småskala biodynamik i Maremma - Toscanas wild west, hvor pengene flød i 90’erne og mange store huse købte heftigt op og hægtede sig på -aia-toget med internationale druesorter, rotofermentorer og godt med nye barriques.
Men ét sted er der ihvertfald, hvis man holder af naturlige, traditionelle vine: La Busattina ligger i 500 meters højde og har været drevet biodynamisk (demeter) siden 1990. Emilio Falcone arbejder med minimal intervention i kælderen. Ingen svovl, ingen filtrering eller klaring, ingen gær. Terre Eteree er på sangiovese med lidt ciliegiolo og modner et halvt år på gamle barriques.
Brunrød, mat farve. Første indtryk er at det er en vin som nok har set friskere dage. Duften er intens og har rigtig fine sød-kirsebær og svedsker, men er også præget af en træt brændthed af malt, fernet branca, brændt sukker og gammelt læder.
Stor og rund, traditionel sangio-frugt i smagen med fyldig krop og god fast syre. Der er stadig saft og kraft i frugten, men stilen er præget af en vis varme i form af sødme og alkohol (14%) og de udviklede toner er drejet i den lidt uheldige brændte retning. Fint greb i finishen med det typiske, lette tannintryk og en fyldig, likørpræget eftersmag.
Det er ikke en vin som er decideret færdig, men den har nok været sjovere, måske endda sjovest ved frigivelse for efterhånden mange år siden. Men stadig en god og sympatisk vin. 160,- hos Rosforth
Men ét sted er der ihvertfald, hvis man holder af naturlige, traditionelle vine: La Busattina ligger i 500 meters højde og har været drevet biodynamisk (demeter) siden 1990. Emilio Falcone arbejder med minimal intervention i kælderen. Ingen svovl, ingen filtrering eller klaring, ingen gær. Terre Eteree er på sangiovese med lidt ciliegiolo og modner et halvt år på gamle barriques.
Brunrød, mat farve. Første indtryk er at det er en vin som nok har set friskere dage. Duften er intens og har rigtig fine sød-kirsebær og svedsker, men er også præget af en træt brændthed af malt, fernet branca, brændt sukker og gammelt læder.
Stor og rund, traditionel sangio-frugt i smagen med fyldig krop og god fast syre. Der er stadig saft og kraft i frugten, men stilen er præget af en vis varme i form af sødme og alkohol (14%) og de udviklede toner er drejet i den lidt uheldige brændte retning. Fint greb i finishen med det typiske, lette tannintryk og en fyldig, likørpræget eftersmag.
Det er ikke en vin som er decideret færdig, men den har nok været sjovere, måske endda sjovest ved frigivelse for efterhånden mange år siden. Men stadig en god og sympatisk vin. 160,- hos Rosforth
Ingen kommentarer:
Send en kommentar